Sigtelser til forældre: Politiet stod klar flere steder i Hjørring Kommune
Opdateret kl. 14:32
Torsdag morgen stod politiet klar på en række skoler i Hjørring Kommune, og det blev til en stribe sigtelser til forældrene og samtaler om manglende synlighed i trafikken for børnene.
Faktisk melder politiet også, at nogle forældre efterfølgende vil blive kontaktet, hvis deres børn eksempelvis ikke havde reflekser på og dermed var svære at se i morgenens mørke eller om deres kørsel på elcykler.
Hjørring Lokalpoliti var sammen med færdselsafdelingen fra Aalborg på besøg på de seks skoler; Lundergård, Bagterp, Muldbjerg, Hirtshals Skole, Tårs Skole og Højene Skole.
- Det er med baggrund i, at der særligt om morgenen kan opstå trafikale udfordringer, når der kommer mange samme sted, hvilket kan medføre trafikfarlige situationer, lyder det fra politikommissær Maiken Saaby.
Betjentene kunne notere en række forskellige overtrædelser. Nogle blev skrevet for at bruge håndholdt mobil under kørslen, tre blev sigtet for konstruktive ændrede knallerter og der blev givet en sigtelse for ikke at have kørekort med.
Desuden blev én sigtet for at sidde bagpå en knallert, ligesom føreren også fik en sigtelse for samme forseelse.
Der var også fem sigtelser for hastighedsoverskridelser, hvoraf en gav et klip i kørekortet, ligesom der blev skrevet ni sigtelser for ikke at respektere færdselstavler.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.