Sirener og mobiler hyler i Skagen: Beredskabet tester varslingssystem
For første gang i nyere tid bliver varslingssystemerne i Skagen testet, uden for den årlige nationale test, når Beredskabsstyrelsen og politiet afprøver et nyt it-system.
Det oplyser Beredskabsstyrelsen i en pressemeddelelse.
Testen finder sted onsdag 10. december, hvor både de fysiske sirener og mobilbaserede advarsler vil blive aktiveret.
Klokken 12.00 vil to sirener i Skagen lyde, præcis som ved den landsdækkende test hvert år den første onsdag i maj.
Derudover udsendes der et varsel til alle mobiltelefoner i Skagen og omegn via systemet “S!RENEN”. Varslet sendes 11.45 og fortæller, at der er tale om en test.
Ifølge Beredskabsstyrelsen skal afprøvningen sikre, at det nye it-system fungerer korrekt, så både sirener og mobilvarslinger kan anvendes ved alvorlige hændelser.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.