Sjælden sommerfugl får Forsvaret til at flytte dele af krudtfabrik

Sådan ser den ud, den fredede hedepletvinge. Privatfoto

Overraskelsen var til at tage og føle på borgermødet mandag aften i Bannerslundhallen, hvor Forsvaret fremlagde planerne for ammunitionsfabrikken Krudten i Elling.

Midt i gennemgangen fortalte generalløjtnant Per Pugholm pludselig, at der er fundet en sjælden sommerfugl i området. Ifølge Jyllands-Posten, der var til stede ved mødet, kom nyheden som en overraskelse for mange.

Den fredede hedepletvinge, som kun findes få steder i Nordjylland, får nu sit eget levested - og det betyder, at Forsvaret flytter nogle af de planlagte depoter væk fra området. Konsekvensen er, at én nabo slipper for at få sit hus eksproprieret.

- Vi har replanlagt, hvor dele af fabrikken skal være, forklarede Per Pugholm.

Dermed er det nu 972 dage siden, regeringen første gang åbnede for at genstarte ammunitionsfabrikken.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden