Skagen Marathon får rekordstart efter dyr aflysning

Opbakningen til 2026-udgaven fra sponsorer og løbere har været enorm.
Opbakningen til 2026-udgaven fra sponsorer og løbere har været enorm. Foto: Mads Holm Andersen

Stormen Amy tog tidligere på måneden livet af Skagen Marathon, da arrangørerne bag så sig nødsaget til at aflyse løbet grundet det voldsomme vejr.

Aflysningen kostede Skagen Marathon 350.000 kroner, men opbakningen til 2026-udgaven fra sponsorer og løbere har været enorm.

Det skriver Skagen Marathon i en pressemeddelelse.

Salget af billetter til Skagen Marathon 2026 er gået i gang, og det er kommet usædvanligt godt fra start. Der er tilmeldt 2.128 løbere til 2026. Det er flere end 1.500 flere end på samme tid sidste år.

- Der er også allerede flere sponsorer, der har meldt sig på banen til 2026, og det gør, at vi igen har fundet kampgejsten og det gode humør, selvom vi mildest talt var kede af årets aflysning, siger Nicolai J. Nissen, turistdirektør i Toppen af Danmark.

Skagen Marathon skriver, at det i 2026 bliver landets tredjestørste maraton.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden