Skud fra politiøvelse kan høres i Aalborg Storcenter i aften

Aalborg Storcenter, Bilka.
Aalborg Storcenter, Bilka. Foto: Henrik Bo

Opdateret kl. 13:29

Skal du i aften, onsdag, en tur forbi Bilka i Aalborg Storcenter og hører lyden af skud, behøver du ikke være nervøs. 

Det er Nordjyllands Politi, der træner reaktionspatruljen i Aalborg Storcenter fra klokken 19.30 til 22. 

- Vi gør meget ud af, at øvelserne er virkelighedstro og finder sted i realistiske omgivelser. Derfor er vi også glade for, at vi har fået mulighed for at træne ved Bilka og i storcentret, oplyser vicepolitiinspektør Lasse Kragh i en pressemeddelelse fra Nordjyllands Politi.

Bilka holder åbent under øvelsen, men besøgende vil blive mødt af tydelig skiltning, som informerer om træningen.

Reaktionspatruljen - også kaldt Romeo - er en almindelig beredskabspatrulje med særlig uddannelse og udstyr, der kan indsættes med kort varsel, hvis det er påkrævet i kritiske situationer, hvor menneskeliv er i fare, og hvor tiden er afgørende.

En lignende øvelse blev gennemført for en uge siden, 3. september. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden