Skurvogn brændte i industrihal
Sent mandag aften rykkede politi og brandvæsen ud til Tolstrupvej i Løgstør, hvor meldingen klokken 23.33 lød på brand i en industribygning.
- Det viste sig så, at det var et firma, der producerer skurvogne. Der var gået ild i taget på en af de her skurvogne, der holdt inde i en hal, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi Mads Hessellund.
Branden nåede at sprede sig til endnu en skurvogn, men brandvæsenet fik hurtigt slukket branden, så flammerne aldrig fik fat i selve industribygningen.
- Vi formoder, det er opstået i forbindelse med arbejde med tagpap på skurvognen, fortæller vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.