Snart må 17-årige køre bil alene
Et flertal i Folketinget har vedtaget, at det fra 1. juli vil være lovligt for 17-årige med kørekort at køre bil uden ledsager. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse tirsdag.
Det gælder dog kun i tidsrummet fra klokken 5 om morgenen til klokken 20 og aftenen. Ud over det tidsrum skal der stadig være en ledsager - med gyldigt kørekort - med på passagersædet.
- Uden for de store byer er transportmulighederne begrænsede, og nu giver vi de 17-årige flere muligheder for at transportere sig selv, siger transportminister Thomas Danielsen.
Samtidig indføres der en promillegrænse på 0,2 i de første tre år efter, at en bilist har fået kørekort til almindelig bil.
- Det betyder i praksis, at der er nultolerance over for spirituskørsel for førstegangserhververe, skriver Transportministeriet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.