Sne- og isglatte veje - trafikant tabte ski på E45
Der er lørdag morgen fortsat god grund til at køre forsigtigt, sænke farten og holde god afstand til medtrafikanter, hvis man har planer om at begive sig ud på de nordjyske veje.
I størstedelen af de nordjyske kommuner meldes der nemlig om sne– og isglatte veje.
"Forholdene kan variere meget lokalt og ændre sig hurtigt. Det betyder, at vej- og vejrforholdene længere fremme på din rute kan være anderledes end der, hvor du starter," skriver Vejdirektoratet i en særmelding.
Noget kan tyde på, at enkelte bilister har taget meldingen om risiko for udfordrende vejforhold alvorligt og taget sine forbehold.
I hvert fald meldte Vejdirektoratet tidligere på morgenen om et par ski, der var blevet tabt i venstre spor mellem Lyngdrup og Hjallerup på E45.
Advarslen er heldigvis ophævet igen, og forhåbentligt har ejermanden fået spændt skiene bedre fast på bilen - eller under fødderne på en alternativ rute.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.