Sne på vej til Danmark - her får vi ikke engang brug for isskraberen

"I løbet af aftenen og natten trænger et område med en del sne op over landet fra sydvest".

Sådan skriver DMI søndag morgen.

Her i den nordlige del af landet skal vi dog ikke sætte forventninger for højt. Hverken sneskovl eller kælk kommer til at få motion i denne omgang.

- Hobro kan måske få lidt morgendrys mandag morgen, men spørgsmålet i Nordjylland er nok nærmere, om man overhovedet får brug for isskraberen til bilen, fortæller vagthavende meteorolog Mette Wagner.

Også Mors ligger lige på grænsen i forhold til, om der daler enkelte snefnug ned.

Og selvom det kunne være hyggeligt med hvide landskaber her en måneds tid inden juleaften, behøver vi ifølge Mette Wagner ikke være alt for misundelige på dem, der får sne i denne omgang.

- I de områder, hvor der falder sne, skal man være hurtigt ude, hvis man skal nå en sneboldkamp, for det kommer hurtigt til at slå over i slud. Og i København rammer snevejret formentlig lige i mandag morgens myldretidstrafik, siger hun.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden