Fængslet for at snitte med kniv og true sig til sparegris i Frederikshavn


Opdateret kl. 16:28

Opdatering søndag kl. 16.22: Vagtchefen ved Nordjyllands Politi, Karsten Højrup, oplyser til Nordjyske, at den sigtede er blevet fængslet efter et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring frem til 8. januar.

En 37-årig ukrainsk mand skal søndag fremstilles i grundlovsforhør - sandsynligvis med en sigtelse for hjemmerøveri og måske også andre sigtelser. 

Lørdag kl. 21.40 kom manden til Stenbakken i Frederikshavn. 

Her var manden dukket op hos sin kæreste, og han medbragte en kniv. Det var hun ikke tryg ved, så hun flygtede ud af lejligheden og videre op til sin overbo. 

Den 37-årige fulgte efter, så overboen stillede sig mellem kvinden og den 37-årige. 

- Det fik gerningsmanden til at true overboen med kniv og snitte ham i underarmen og true sig til penge. Han fik udleveret en sparegris med 945 kroner og tog flugten, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi, Morten Axelsen. 

Efterfølgende blev den 37-årige ukrainer anholdt på et værtshus i Frederikshavn, hvor han havde forsøgt at veksle penge og havde fremvist en kniv. 

Manden bliver i løbet af søndag fremstillet i grundlovsforhør med anmodning om varetægtsfængsling, lyder det fra vagtchefen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden