Nyheder

Statskundskab - nu i Aalborg

Aalborg Universitet kan næste år udbyde en uddannelse i statskundskab. Den nye uddannelse blev godkendt kort før jul og vil optage studerende fra efterårssemesteret 2025.

- Vi er stærkt tilfredse med at kunne tilbyde en uddannelse i statskundskab til studiesøgende unge. Statskundskab er et krævende og højt respekteret fagområde, så godkendelsen er en klar blåstempling af det faglige miljø omkring den nye uddannelse, siger Rasmus Antoft, dekan for det Humanistiske og Samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

Universitetet har hidtil udbudt en lignende uddannelse i forvaltning og politologi med titlen Politik og administration.

Rasmus Antoft påpeger, at godkendelsen af den nye uddannelse i statskundskab betyder, at det tilknyttede forskningsmiljø rykker op i en anden liga med hensyn til anseelse.

- Det vil betyde, at vi kan tiltrække endnu større kapaciteter inden for området til at undervise de studerende og forestå den forskning, som uddannelsen er baseret på, siger Rasmus Antoft.

Godkendelsen gælder både en bacheloruddannelse og en kandidatuddannelse i statskundskab. Bacheloruddannelsen vil optage studerende fra efterårssemesteret 2025. Der er ansøgningsfrist 15. marts via kvote 2 og 5. juli via kvote 1.

Det er endnu ikke afklaret, hvornår den nye kandidatuddannelse i statskundskab åbner for optag

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden