Stoppet af politiet i Thisted: Men bilisten havde en reservenøgle
Mandag først på aftenen stoppede Nordjyllands Politi en bilist på Flintborgvej i Thisted.
Den 33-årige mand, der stammer fra Fjerritslev-området, blev både sigtet for at køre i spirituspåvirket tilstand og for at køre uden førerret - og da politiet snuppede hans bilnøgle og kørte igen, troede ordensmagten, at der var styr på den sag.
Det var der ikke.
Ifølge politikommissær Henrik Jensen, Nordjyllands Politi i Thisted, blev bilisten nemlig fanget i selvsamme bil på et opsat kamera ikke ret lang tid efter.
- Han må have haft en reservenøgle. Men i hvert fald bliver han sigtet en gang mere for at køre uden førerret, siger politikommissæren.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.