Nyheder

Stor eftersøgning ved Agger - men “nødraket” var falsk alarm

Redningsfolkene på redningsstationen i Agger måtte torsdag aften tørre søvn ud af øjnene, da de klokken 22.24 fik en melding om, at der var observeret en nødraket vest for Agger.

Redningsstationen sendte i alt seks personer ud på opgaven: fire personer til havs i stationens redningsbåd og to i den terrængående SAR-bil.

- Vi vidste på dette tidspunkt ikke hvad, hvor mange og hvorhenne der skulle ledes, skriver Agger Redningsstation på Facebook.

Folkene i redningsbåden påbegyndte derfor en eftersøgning i et større område, mens JRCC fik fat i fiskeskibet L 777 GAIA, som på det tidspunkt var cirka 8-10 sømil vest for Agger.

Fiskeskibet havde dog ikke observeret en nødraket.

- Som eftersøgningen skred frem, begyndte brikkerne at falde på plads. For de, som kørte i SAR-bilen, fik fat i tre uafhængige personer, som havde set en “kinesisk rislanterne” i luften.

Eftersøgningen blev i samråd med JRCC indstillet, da det med stor sandsynlighed var lanternen, som blev forvekslet med en nødraket.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden