Stor narko-aktion på tre nordjyske adresser: Tre personer fængslet
Opdateret kl. 15:46
Onsdag slog Nordjyllands Politi til mod flere adresser i Aalborg Øst, Vodskov og Nørresundby.
Indsatsen blev anført af Operativ Specialefterforskning, og der blev beslaglagt en større mængder ulovlige stoffer, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det drejer sig blandt andet om cirka 160.000 opiode-tabletter, 156 kilo hash, 150 gram kokain og cirka 300 puffbars.
Dertil kommer beslaglæggelse af et større kontantbeløb.
Flere personer blev også anholdt ved aktionen - og tre er dem er torsdag blevet varetægtsfængslet ved Retten i Aalborg i 14 dage.
Det drejer sig om to mænd på 28 år og 37 år samt en kvinde på 47 år.
- De anholdte er alle tre fra Aalborg. De er sigtet for besiddelse af de beslaglagte stoffer, og ligeledes er de sigtet for omfattende handel med narkotika forud herfor, oplyser politiet.
Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre.
- Vi er tilfredse med, at vi efter en grundig efterforskning kunne skride til anholdelse af tre mistænkte og få fjernet store mængder narko fra det ulovlige marked, siger chefpolitiinspektør Jesper Bøjgaard fra Nordjyllands Politi, der tilføjer, at politiet i øjeblikket ser en bekymrende udvikling for så vidt angår udbredelsen af de stærkt vanedannede opioder.
Politiet udelukker ikke yderligere anholdelser eller aktioner i sagen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.