Stor øvelse på Hirtshals havn mandag til onsdag

Fra mandag til onsdag gennemføres en række havnesikringsøvelser på Hirtshals Havn.

I den forbindelse vil der være øget aktivitet, og havnens sikringsmedarbejdere kan foretage stikprøvekontroller af personer som led i øvelsen.

Det skriver Port of Hirtshals i en pressemeddelelse.

Øvelserne kulminerer onsdag 3. december, hvor Nordjyllands Politi, Nordjyllands Beredskab, Beredskabsstyrelsen Nordjylland og Region Nordjylland samles til en større beredskabsøvelse under navnet Øvelse Tordenskjold på Containerkajen 4.

Øvelsen finder sted mellem klokken 17 og 21 og skal teste myndighedernes samarbejde og håndtering af en større, uforudset hændelse.

Øvelserne kommer ikke til at påvirke havnens drift eller færgedriften.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden