Tabt slam skabte kilometerlang kø midt i myldretrafikken


Opdateret kl. 17:07

En stor portion tabt slam giver fredag eftermiddag trafikale udfordringer kort før tunnelen på E45 i nordgående retning.

Slammet blev ifølge Nordjyllands Politi tabt klokken 14.47 fra ladet af en lastbil.

Ifølge vagtchef Karsten Højrup Kristensen har lastbilen tabt slammet et par hundrede meter nord for afkørslen ved Øster Uttrup Vej og over en strækning på 100 meter.

- Læg dertil, at noget af slammet er ført videre af biler, der er kørt igennem slammet, siger vagtchefen.

I øjeblikket er et firma tilkaldt for at rydde op efter slamlækken. Det er muligt at passere stedet, men i øjeblikket er der kø mindst fem kilometer på E45 syd for fjorden frem mod tunnelen, lige som trafikken ifølge vagtchefen står stille på Th. Sauers Vej og mærkes helt ud til Gug Bakke.

Kort efter kl. 17 meddeler Nordjyllands Politi på X, at det spildte slam er ryddet af vejen, og at alle vognbaner frem mod tunnelen er åbne igen.

Det er præcist to uger siden, en lignende situation fandt sted - dengang i selve tunnelen. Her satte en stribe af tabt sand, mudder, sten og muslinger Aalborg trafik skakmat i timevis. Det kan du læse mere om i artiklen herunder:

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden