Paraffin skyller ind på store strand-arealer i Thy
Opdateret kl. 16:07
Store, hvide klumper - nogle af dem kilo-tunge - er begyndt at skylle ind på kysten flere steder i Thy.
Og tirsdag først på eftermiddagen gør Nordjyllands Beredskab opmærksom på, at man har fået flere borgerhenvendelser om paraffin, der ligger på stranden.
- Thisted Kommunes miljøafdeling er på sagen, oplyser beredskabet.
Thisted Kommune oplyser på Facebook, at et drejer sig om strækningen mellem Hanstholm til Lyngby.
- Paraffinen er porøs og smulder, så derfor opfordrer vi til, at du lader det ligge, lyder det.
Ligeher.nu har snakket med formanden for strandfogederne i Thy, Helle Pedersen fra Stenbjerg.
Fundene består af krøllede, hvide klumper, der minder om paraffin – et materiale, der ofte stammer fra skibe, når de renser tanke eller lastrum til havs.
Alle strandfogeder i Thy er nu blevet orienteret og bedt om at holde øje med deres strækninger.
Danske strande er ad flere gange de senere år blevet ramt af paraffinforurening. Paraffinen, der også kan være gul, var indtil 2021 almindeligt brugt i olietankskibe til et rense tankene. I 2021 blev det ifølge “Søfart” forbudt, fortæller Ligeher.nu.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.