Strøm-regningen bliver billigere. Afgiften bliver sænket

Regeringen vil sørge for, at alle danskere de kommende to år får rabat på elregningen.

Børsen erfarede tidligere på dagen, at regeringen ville sænke elafgiften fra de nuværende 72,7 øre til EU's minimumsafgift på 0,8 øre i 2026 og 2027.

Onsdag aften bekræfter regeringens tre partiledere i interviews med TV 2 og Ekstra Bladet, at den er god nok.

Øvelsen skal sikre, at der stadig er luft i husholdningernes budgetter, selv om fødevarepriserne er steget kraftigt de senere år.

Beregninger viser, at afgiftslettelsen koster statskassen 7,1 milliarder kroner i 2026 og 7,0 milliarder kroner året efter.

For forbrugerne er der tale om en besparelse, der afhænger af, hvor meget strøm de bruger.

Regeringens beregninger anslår, at en enlig kontanthjælpsmodtager, der bor i lejlighed, vil spare 100 kroner om året.

Et pensionistpar i hus vil spare 2675 kroner om året, mens en arbejderfamilie i hus kan se frem til at spare 3975 kroner på deres elregning i hvert af de to år.

Der er ikke taget stilling til, hvad der skal ske efter 2027.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden