Syv nordjyske kommuner får særtilskud på 172 millioner

Morsø, Brønderslev, Frederikshavn, Vesthimmerland, Læsø, Jammerbugt og Hjørring Kommune kan se frem til at modtage samlet 172 millioner kroner i 2026. De er nemlig syv ud af i alt 22 særligt vanskeligt stillede kommuner, der får del i en særtilskudspulje. Det skriver indenrigs- og sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

Pengene skal give kommunerne et bedre udgangspunkt, når de skal lægge næste års budget.

- Med det forhøjede særtilskud og den målrettede lånemulighed til vanskeligt stillede kommuner bidrager vi til en større tryghed om økonomien til velfærden og anlægsbyggerierne i de kommuner, som har de største udfordringer med økonomien. Det løser ikke alle udfordringer, men det er en håndsrækning til kommunerne, siger Sophie Løhde i pressemeddelelsen.

I alt havde 37 kommuner søgt om tilskuddet, og fordelingen sker efter en vurdering af kommunens økonomi og dens tilskyndelse til at fremme udvikling. 

Særpuljen lød på 800 millioner kroner i alt. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden