Telefonsamtale varede i to timer - men det blev dyrt af en anden årsag
En 84-årig kvinde fra Øster Hurup er blevet franarret 15.000 kroner.
Nordjyllands Politi i Himmerland oplyser, at kvinden torsdag eftermiddag - 2. oktober - blev ringet af en mand, der udgav sig for at være fra Spar Nord.
Telefonsamtalen varede omkring et par timer - og undervejs kom en anden person hen til kvindens adresse og hentede hævekort og kode.
Altså et tilfælde af det, som politiet kalder kontaktbedrageri.
Bagefter blev der hævet 15.000 kroner i en hæveautomat tilhørende Spar Nord i Terndrup - og politiet skal nu undersøge, om der er video-materiale fra stedet som kan bruges.
Der foreligger følgende signalement af manden, der hentede kortet:
Cirka 20 år, 175 cm høj, almindelig af bygning og lysebrun i huden.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.