Thisted IK får støtte på over 200.000 kroner til ungefællesskab
Præcis 223.746 kroner får Thisted IK Håndbold til at renovere og forbedre klubbens lokaler.
Det skriver Thisted Kommune i en pressemeddelelse.
Pengene kommer fra Nordea-fondens Ung puls-pulje og skal styrke fælleskabet blandt de unge.
Der er blandt andet planer om nyt køkken, renoverede lokaler samt et område med bordfodbold og sofaer.
- Vi ser en stærk bevægelse mod at gøre idrætslivet mere åbent og attraktivt for alle unge – også dem, der ikke i forvejen er aktive i en forening, siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.
Nordea-fonden har uddelt 38 millioner kroner til 65 projekter gennem Ung puls-puljen, som støtter ungefællesskaber i idrætslivet. I alt indkom 214 ansøgninger.
Klublokalet i Thisted ventes at stå klar til julestævnet Thy Cup, der finder sted 27. til 29. december.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.