Nyheder

Ti ton slam spildt nær Aggersundbroen

Der er i løbet af onsdagen blevet spildt omkring ti ton slam på en længere strækning ved Aggersundbroen.

Det drejer sig om strækningen fra Aggersundbroen over Bejstrupvej videre ad Trekronervej og op til Ålborgvej, skriver Nordjyllands Politi på X.

"Oprydning er i gang. Kør forsigtigt på strækningen," skriver de.

Ifølge P4 Trafik giver slamspildet udfordringer for trafikanter i begge retninger som må bremse op og undvige for ikke at køre ind i slammet.

Klokken 12.45 fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Morten Axelsen, at der fortsat er gang i oprydningen på stedet.

- Det har formentlig været noget over- eller fejllæsning af bilen, siger vagtchefen om årsagen til spildet.

Han fortæller, at nogle biler har været nødsaget til at trække over i modsatte vejbane, da de kørte på strækningen, og opfordrer til, at man fortsat kører forsigtigt.

Politiet modtog anmeldelsen klokken 12.10.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden