Tidligere AaB-træner i skarp konkurrence om job i svensk storklub

Lars Friis er blandt kandidaterne til cheftrænerposten i Malmö FF.
Lars Friis er blandt kandidaterne til cheftrænerposten i Malmö FF. Arkivfoto: Katerina Sulova/Ritzau Scanpix

Den tidligere AaB-træner Lars Friis er en af kandidaterne, der kan komme til at overtage trænersædet i den svenske storklub Malmö FF.

Men der er skarp konkurrence, skriver Tipsbladet.

Den norske træner Erling Moe, der senest har været assistenttræner i tyrkiske Besiktas under Ole Gunnar Solskjær, er angiveligt også inde i billedet til posten, mens svenske Frederik Holmberg også er med på listen.

Malmö FF er på udkig efter en ny træner efter at have fyret Henrik Rydström i september.

Klubben ligger på sjettepladsen i Allsvenskan to runder inden sæsonafslutning.

Lars Friis har senest været cheftræner i Sparta Prag, hvor han blev fyret tilbage i maj måned. 

Han nåede tilbage i 2022 at få 22 kampe i spidsen for AaB, inden han ligeledes blev fyret efter skuffende resultater.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden