Til- og frakørsel på E45 ved Kridtsvinget i Aalborg lukker et døgn

Broen over Nordjyske Motorvej ved Kridtsvinget i Aalborg skal efterspændes, og det får konsekvenser for trafikken.

Arbejdet på stibroen betyder lukning af til- og frakørselsramperne til Nordjyske Motorvej i et døgn fra lørdag 15. november klokken 5 og 24 timer frem.

Stibroen ved Kridtsvinget i Aalborg åbnede i begyndelsen af året, og nu skal den efterspændes. Det får konsekvenser for trafikken. Vejdirektoratet

For at Vejdirektoratets entreprenør kan foretage efterspændingen af stibroen er en totalspærring i begge retninger nødvendig. 

Derfor vil til- og frakørsel 23 Aalborg N (Kridtsvinget) på E45, Nordjyske Motorvej være spærret i begge retninger. Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Og begge ramper i Kridtsvinget er spærret fra 15. november klokken 5, de åbner senest igen 16. november klokken 5.

Selve stibroen er også spærret for cykler og gående.

Opgaven er bevidst lagt i en weekend for at genere færrest muligt – både brugere af stibroen og trafikanter på motorvejen.

Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, arbejdet måtte medføre, slutter pressemeddelelsen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden