To mænd varetægtsfængslet efter voldsepisode i Haverslev
To mænd på 24 og 27 år er søndag eftermiddag blevet varetægtsfænglet i 15 dage efter et grundlovsforhør.
Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Rene Kortegaard.
De to mænd blev kort efter klokken 01 natten til søndag anholdt i Haverslev.
Begge mænd er sigtet for forsøg på grov vold efter en batalje med en gruppe 16-årige drenge på Søndergade i Haverslev, hvor de ifølge politiet skulle have slået og trukket kniv mod gruppen af teenagere.
Ifølge anklager i sagen Mette Bendix nægter begge mænd sig skyldige i sagen. De tog ved grundlovsforhøret forbehold for at kære kendelsen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.