To trafikuheld mandag eftermiddag
Mandag eftermiddag klokken 13.30 skete der et trafikuheld på Højrisvej syd for Nykøbing Mors. En bil ført af en 18-årig mand stødte sammen med en traktor ført af en 26-årig mand.
- Bilen og traktoren kom for tæt på hinanden, siger Niels Kristensen fra lokalpolitiet i Thisted.
Der skete ikke personskade, men der var "betydelige materielle skader", som Niels Kristensen formulerer det.
Klokken 15.28, også mandag eftermiddag, skete der endnu et trafikuheld, denne gang på Oddesundvej ved Stagstrup syd for Thisted.
En mand ville dreje til venstre ind ad Stagstrup Skolevej. Bagved ham holdt en anden mand, da en 20-årig mand kom og kørte op i de to forankørende biler.
Også her skete der en del materielle skader.
De to mænd, der blev påkørt, klagede over nakkesmerter og blev begge kørt til kontrol på sygehuset.
Politiet var på stedet i over en time, da uheldet medførte trafikale udfordringer.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.