Togstrækninger ramt af forsinkelser og aflysninger
Flere steder i landet må man mandag morgen vente lidt længere eller helt forgæves på toget.
En række centrale togstrækninger er ramt af forsinkelser og aflysninger på grund af signalfejl flere steder. Det skriver DSB på sin hjemmeside, oplyser Ritzau.
En signalfejl mellem Slagelse og Sorø forsinker togene omkring 20 minutter.
Det betyder også, at togene fra Sjælland kommer til Fyn og Jylland med forsinkelse.
Og ligeledes ankommer togene fra det vestlige Danmark, forsinket til København.
En signalfejl i Aarhus og ved Vejle forsinker ligeledes togene op til 20 minutter og aflyser nogle afgange.
- Banedanmark arbejder på at rette fejlene, men har ingen prognose for varighed, skriver DSB klokken 06.20 mandag morgen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.