Trafik-uheld med tre biler i Thy: Smerter i ryggen
Opdateret kl. 19:51
Kort efter klokken 17 torsdag advarer Vejdirektoratet om, at der er sket et trafikuheld på rute 11 mellem Struer og Thisted - nærmere bestemt mellem Draget og Ydby.
Ifølge direktoratets vejkort har uheldet skabt en mindre kø på stedet, men der foreligger p.t. ikke yderligere oplysninger.
Nordjyske har netop været i kontakt med vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, der fortæller, at tre biler har været involveret i et uheld på Oddesundvej.
Men umiddelbart er der ikke meldinger om personskade.
Opdatering: Vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser ved 19-tiden, at vejen nu er delvis åben igen - og at en enkelt af de involverede i uheldet har klaget over smerter i ryggen og derfor er blevet til tjek på sygehuset.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.