Trafikuheld ved Aars skabte en del kø
Opdateret kl. 09:19
Opdateret med flere oplysninger
Lidt efter klokken syv her til morgen stødte en varebil og en personbil sammen øst for Aars. Det var i krydset, hvor Roldvej og Gl. Roldvej mødes (rute 535).
Både politi og beredskab var hurtigt på stedet. Ifølge Nordjyllands Beredskab var der spildt olie og benzin på kørebanen, som beredskabet skulle fjerne.
Trafikken blev reguleret af en politipatrulje, og der var en del kødannelse på stedet. Oprydningen var afsluttet ved 7.50-tiden.
Efter uheldet blev der taget blodprøve af den kvindelige fører af personbilen, oplyser vagtchefen ved Nordjyllands Politi.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.