Massiv kø på E45 efter trafikuheld
Opdateret kl. 16:10
Opdateret 16.05 med nyt fra politiet:
Klokken 14.46 kom der melding om et trafikuheld på motorvej E45.
Det var i nordgående retning mellem Støvring N og Svenstrup. Først blev det oplyst, at tre eller fire biler var involveret. Nordjyllands Politi oplyste dog ved 16-tiden, at der kun var tale om to biler, som var stødt sammen. Årsagen var ukendt men skyldtes muligvis, at der var lidt tæt myldretidstrafik på det tidspunkt.
Og der skulle da heller ikke gå lang tid, før der dannede sig massiv kø i det nordgående spor. På et tidspunkt meddelte Vejdirektoratet, at der var forlænget rejsetid på 30 til 60 minutter. Også selvom bilerne hurtigt blev skubbet ind i nødsporet. Faktisk var der også en del kigge-kø i det sydgående spor.
Ved 15.44-tiden var der ryddet op efter uheldet, men det tog nogen tid at få afviklet køen. Det hjalp ikke, at en bil i køen på et tidspunkt gik i stå og dermed blokerede den ene vejbane, indtil den blev skubbet ind i nødsporet.
Nordjyllands Politi oplyser, at der ikke skete personskade ved sammenstødet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.