Tre mænd sigtet for vold og frihedsberøvelse mod 19-årig i Lendum

Tre mænd er blevet anholdt og sigtet for kvalificeret vold, frihedsberøvelse, ulovlig tvang og vidnetrusler mod en 19-årig mand.

Anmeldelsen er sket torsdag på en adresse i Lendum i Hjørring Kommune, oplyser efterforskningsleder Maiken Saaby fra Nordjyllands Politi i Hjørring.

– Vi får en anmeldelse fra den forurettede, hvorefter vi kører ud til adressen. Her træffer vi tre mænd, som vi sigter for forholdene, siger Maiken Saaby.

Der er tale om en mand på 24 år fra Fjerritslev-området, en mand på 33 år fra Dronninglund-området og en 22-årig mand fra Frederikshavn.

De tre mænd bliver fremstillet i grundlovsforhør i Hjørring torsdag klokken 16.

Flere detaljer om sagen kan politiet ikke oplyse på nuværende tidspunkt, forklarer Maiken Saaby.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden