Tre nye øer kommer på ministers taxiliste
Stig Colbjørn Nielsen starter 2025 i godt humør.
Han er såkaldt ø-repræsentant for Agersø, en lille ø i Slagelse Kommune mellem Storebælt og Smålandsfarvandet. Og hans ø er en af de danske småøer, der nu er blevet undtaget taxiloven.
Det betyder, at enhver beboer kan sætte et skilt op på havnen og tilbyde kørsel mod betaling uden at skulle installere sædeføler og taxameter i bilen, sådan som taxiloven ellers normalt tilsiger som krav.
- Jeg har lige fra begyndelsen støttet initiativet ud fra, at nogle af øerne er så små, at der ikke er basis for, at nogen kan leve af at drive taxaforretning.
Mens Agersø altså er beliggende i Slagelse Kommune, ligger Lyø og Avernakø i Faaborg-Midtfyn Kommune i Det Sydfynske Øhav, som er de to andre øer, som nu er blevet undtaget fra taxiloven.
I alt 11 øer er nu undtaget fra taxiloven. Bågø, Endelave, Hjarnø, Orø, Fur, Nekselø, Omø og Sejerø er de otte øvrige øer på listen.
Kommuner kan søge om at blive undtaget på ikke bro- eller landfaste øer, der er mindre end Bornholm.
Ordningen trådte i kraft 1. januar 2024, og de første øer blev undtaget i juli.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.