Mand overfaldet i Kildeparken i Aalborg - politiet leder efter gerningsmændene
Opdateret kl. 20:53
Onsdag eftermiddag er en mand blevet overfaldet af tre personer i Kildeparken i Aalborg.
– Der har været en mindre voldsag i Kildeparken, hvor tre personer overfalder en forurettet. Der har altså været tale om et slagsmål mellem fire parter, fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Sune Loklindt.
Den overfaldne mand er uden for livsfare og i stabil tilstand, men politiet leder forsat efter de tre personer, der stod bag overfaldet, oplyser vagtchefen.
– Vi har forskellige spor, som vi arbejder ud fra, siger Sune Loklindt.
Ifølge ham er der tale om en konflikt i et misbrugsmiljø.
Nordjyllands Politi hører gerne fra vidner, der har set gerningsmændene eller kan hjælpe med en beskrivelse, tilføjer vagtchefen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.