Tre uger med asfaltarbejde ved Skagen

Tirsdag går Vejdirektoratet i gang med at udskifte asfalten to steder på rute 40 ved Skagen. Arbejdet ventes at vare omkring tre uger, hvis ikke dårligt vejr forsinker det.

- Arbejdet udføres fortrinsvis i natte- og morgentimerne for at give færrest gener for trafikanterne. Når der arbejdes, vil der blive opsat lysregulering, som kan give forlænget rejsetid, oplyser Vejdirektoratet.

Første del af arbejdet er på Fyrvej fra rundkørslen ved Grenen til og med rundkørslen ved Bøjlevejen. Anden del er på Frederikshavnsvej fra Flagbakkevej og tre kilometer sydpå.

Beboere langs de berørte strækninger vil have mulighed for at komme til og fra deres hjem.

- Dette skal dog ske med forsigtighed og efter anvisning fra entreprenøren. Vi beklager på forhånd de gener, som arbejdet måtte medføre for trafikanter og beboere i området, lyder det fra Vejdirektoratet. 

Man må trøste sig med, at resultatet bliver en mere jævn kørebane.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden