Tung kran væltede på byggeplads
En tung mobilkran er tirsdag eftermiddag væltet i Viborg, og kranføreren er kommet til skade. Det oplyser politiet til Viborg Stifts Folkeblad.
Ifølge Nordjyske oplysninger er det et nordjysk firma, som ejer kranen.
Ulykken skete på en byggeplads ved Morvillesvej kort før klokken 16. Den fem-akslede kran væltede om på siden, da jorden gav efter under en støtteplade. Kranføreren endte nede i en udgravning, og brandvæsenet blev tilkaldt for at hjælpe ham op, skriver mediet.
Efter de foreløbige oplysninger skulle kranføreren ikke være i livsfare, oplyser Midt- og Vestjyllands Politis vagtchef Simon Skelkjær.
Arbejdstilsynet er blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.