Tyv slog til tre steder i Nykøbing Mors

Politikommissær Henrik Skriver Jensen fra Lokalpolitiet i Thisted ser en klar sammenhæng mellem tre sager fra Nykøbing Mors.

- Det er samme gerningstidspunkt, så det er nærliggende at tro, at de hænger sammen, siger Henrik Skriver Jensen.

Det var natten til tirsdag, at en eller flere gerningsmænd brød ind i et tømrerfirma på N A Christensensvej. Her blev der stjålet en varebil og en del håndværktøj. Varebilen blev senere fundet på Gasværksvej. Ved et andet firma på N A Christensensvej blev en postkasse brudt op og formentlig tømt for indhold. Det kaldes tyveri af forsendelse i straffeloven.

Endelig blev der brudt ind i en bil, som holdt parkeret i Munkegade. Her stjal gerningsmanden også noget håndværktøj samt et par solbriller og andre personlige ting.

Skulle nogen have set noget mistænkeligt eller ligge inde med oplysninger, hører politiet gerne om det på telefon 114.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden