Tyv stjal julegaver fra kirke

Genbrugsting og julegaver.

Det var udbyttet, da en ukendt gerningsmand i weekenden begik indbrud i Frederikshavn.

Politikommissær Peter Skovbak fra Lokalpolitiet i Frederikshavn fortæller, at indbruddet fandt sted i Frederikshavn Kirkecenter og en genbrugsbutik i tilknytning dertil på Barfredsvej. Det skete mellem lørdag klokken 23 og søndag klokken 9.30.

Tyven aflistede en rude i bagdøren til genbrugsbutikken, og herfra blev der stjålet sølvtøj og en cykelanhænger til en ukendt værdi. Fra butikken var der også adgang til kirkecentret og et kirkekontor, og herfra blev der stjålet julegaver. Politikommissæren ved ikke, hvilken værdi julegaverne har, eller hvem de var tiltænkt. Kirkecentret holder åbent juleaften for folk, der gerne vil fejre aftenen med andre.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden