Ubehagelige oplevelser to steder i Skørping: Ruder knust midt om natten
Beboerne i to villaer i Skørping fik i nat en ubehagelig oplevelse:
Begge steder blev der knust ruder - i dels et køkkenvindue, dels en fordør - og politiet betegner begge episoder som indbrudsforsøg.
Politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Lokalpolitiet i Himmerland fortæller, at det ene indbrudsforsøg fandt sted på Skovbrynet klokken 01.05.
- En beboer lå i soveværelset og hørte, at der blev banket på ruden i fordøren. Man løb ud og konstaterede, at det yderste lag glas var blevet knust. Men der var ingen personer at se, og der er heller ikke blevet stjålet noget, fortæller Jørn Kresten Nielsen.
Anden episode var på Buderupholmvej klokken 02.14.
- Her lå beboeren og så tv i soveværelset, da der lød et brag fra køkkenet. Her var en rude i et vindue blevet knust, og vinduet stod åbent. Der blev ikke set nogen personer, og der var heller ikke stjålet noget. Men det menes også at være et forsøg på indbrud, siger Jørn Kresten Nielsen.
Skulle nogen have oplysninger om de to episoder, kan politiet kontaktes på telefon 114.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.