Udsigt til plusgrader: Sneen forsvinder sandsynligvis i weekenden

Østenvind, sne, fygning og frostgrader. Det har været en kold januar og februar i år. 

Men nu er der plusgrader på vej. 

Vi skal dog først lige igennem en omgang sne mere. Men hvad udholder man næsten ikke for at få et glimt af forår. 

Ifølge DMI  er der et vejrskifte på vej i weekenden. Et lavtryk vestfra er på vej. 

- Som prognosen er lige nu, starter det natten til lørdag med udbredt sne. Det skal kæmpe sig igennem det meste af lørdagen, hvor det stilner af. Der kan godt komme fem centimeter våd sne, inden det går over i slud og regn, fortæller vagthavende meteorolog hos DMI Max Darholt. 

Weekenden begynder altså med frostgrader, men temperaturen stiger langsomt lørdag til omkring 0 om morgenen, hvorefter der nok bliver 3-4 grader natten til søndag. 

- Der bliver altså en del sjap lørdag. Det vil der også gå det meste af søndag med. Der er nok kun driverne tilbage mandag morgen, lyder det fra meteorologen. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden