Uheld på E45 skabte kø: Mand kørte ind i skiltevogn
Der skete et uheld på E45 Nordjyske Motorvej fra Nørresundby mod Aalborg onsdag morgen.
Uheldet skete mellem Vendsyssel og afkørsel 21 Nørresundby N, hvor en mand kørte ind i en skiltevogn, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Rene Kortegaard.
- Der har været vejarbejde om natten, og der overser han en skiltevogn, der viser, at et spor er spærret. Umiddelbart er han faldet i søvn, siger vagtchefen og oplyser samtidig, at der ikke var sket personskade.
Men det skabte masser af kø i morgentrafikken på indfaldsvejene fra Sæby og Hirtshals ind mod Aalborg.
Tidligere var to ud af tre spor lukkede. De åbnede dog igen klokken 6.30.
Meldingen om uheldet kom ind klokken 5.45.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.