Uheld på Løgstørvej i Sebbersund skabte kø
Opdateret kl. 09:23
Tirsdag morgen rykkede Nordjyllands Beredskab og Nordjyllands Politi ud til et færdselsuheld på Løgstørvej mellem Sebbersund og Lundbæk Huse.
Uheldet skete på østsiden af Sebbersund-broen, hvor det startede kilometerlange køer.
- Fire biler var impliceret, og tre personer er kommet lettere til skade. En fjerde er kørt til tjek, men der er ikke tale om alvorlige kvæstelser, fortæller vagtchef Lau Larsen fra Nordjyllands Politi.
Uheldet skete i et T-kryds, og politiet undersøger nu, om en vigepligt kan være blevet overset.
- Vi har haft et par færdselsvogne til at regulerer færdslen derude, for der var ret stort trafikalt kaos, fortæller vagtchefen.
Begge vejbaner er igen farbare, og politiet har forladt stedet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.