Uheld på Universitetsboulevarden og i Arden
Opdateret kl. 16:20
Klokken 15.24 meddelte Vejdirektoratet, at der var sket et trafikuheld på Universitetsboulevarden i Aalborg. Det var mellem Langagervej og Hadsundvej.
Det ene af de to spor på strækningen var spærret, og det gav lidt kø frem mod Nordjyske Motorvej.
Klokken 16.07 meddelte Vejdirektoratet så, at spærringen var ophævet. Nordjyllands Politi meddeler, at der ikke skete personskade.
Til gengæld var der samtidigt sket et uheld på Myhlenbergvej i Arden, hvor en personbil var kørt op bag i en lastbil. Her blev føreren af personbilen kørt til tjek på skadestuen. Den umiddelbare melding var, at vedkommende ikke var kommet noget alvorligt til, oplyser politiet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.