Universitetshospital flytter forsøgsdyr på landet
Nu er der snart godt nyt for de grise, hamstre, rotte og andre dyr, som Aalborg Universitetshospital bruger som forsøgsdyr.
I forbindelse med opstarten af det ny supersugehus i Aalborg Øst skal dyrene nemlig flytte til Vester Vase i Storvorde, hvor man vil bygge en helt ny stald til dem.
Og det betyder både, at de får mere tidssvarende forhold og mulighed for at komme ud.
Den ny forskningsdyrestald bliver noget mere avanceret end de omgivelser, forsøgsdyrene går rundt i i øjeblikket.
Hidtil har grisene ellers holdt til i en kælder under Sygehus Nord, og selvom det ikke lyder optimalt, har de ikke manglet plads at bevæge sig på.
Forsøgsdyrene, som er en del af Biomedicinsk Forskningslaboratorium, bruges blandt andet af forskere og læger, der på den måde får mulighed for at træne kirurgiske færdigheder, inden de skal udføre dem på mennesker.
Første spadestik til det ny byggeri tages af regionsrådsformand Mads Duedahl og professor Benedict Kjærgaard fredag formiddag, og det er Svend Aage Christiansen A/S, der er entreprenør på projektet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.