Usædvanligt mange risikerer at få diabetes
I forbindelse med kulturmødet i Nykøbing Mors tilbød Diabetesforeningen, at de mange mennesker i byen kunne blive testet i foreningens sundhedsbus. Her måles folks blodsukker, og det skulle vise sig, at usædvanligt mange var i høj eller meget høj risiko for at udvikle type 2-diabetes.
Det skriver Diabetesforeningen i en pressemeddelelse. Faktisk var 68 procent af de testede i risikozonen. Det er over det dobbelte af, hvad sundhedsbussen normalt finder ved besøg rundt om i landet. Formålet med bussen er at opspore diabetessygdommen hurtigere.
- Vi ved, at hver tredje først får diagnosen diabetes, når skaderne allerede er sat ind - på hjertet, nyrerne, øjnene eller fødderne. Sundhedsbussen er vores konkrete bidrag til at opspore sygdommen tidligere og undgå alvorlige følgesygdomme, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.