Nyheder

Varme-forstyrrelser i hele Aalborg Kommune

Der kan lørdag forekomme driftsforstyrrelser i hele AalborgKommune på grund af udfald på centrale varmepumper.

Det skriver Aalborg Forsyning på deres hjemmeside. Forsyningsselskabet melder også mere konkret om ustabil eller afbrudt varmeafbrydelse på en lang række veje i Vodskov og Nørresundby.

Teamleder for driftsvagterne hos Aalborg Forsyning, Christian Engstrøm, bekræfter overfor Nordjyske, at der er problemer med varmen.

- Vi har haft et udfald på vores centrale pumper omkring klokken fem-seks, som giver lidt udfordringer, siger han.

- Det rammer ret bredt i Aalborg Kommune. Det er derfor, den er sendt ud til hele Aalborg, siger han og hentyder til den varsling, Aalborg Forsyning lørdag morgen har sendt ud til kommunenes beboere på sms eller mail.

"Vi forventer normal drift igen i løbet af eftermiddagen," skriver forsyningsselskabet i varslingen.

Ved 9.30-tiden siger teamlederen dog, at varmen er på vej tilbage.

Hvorfor der er sket et udfald på varmepumperne skal nu analyseres.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden