VEB klar til sæsonens første kamp i Arena Nord


Opdateret kl. 10:07

I aften er en stor dag for Vendsyssel Elite Badminton (VEB). 

De skal nemlig spille sæsonens første hjemmekamp i Arena Nord i Frederikshavn klokken 19.

Det skriver VEB i en pressemeddelelse.

Holdet har for andet år i træk oprustet og blander sig derfor for alvor i topstriden

De har netop hentet Rasmus Gemke - Danmarks tredje bedste herresingle - og stiller op med det engelske par Estelle van Leeuwen og Callum Hemming, der er nr. 25 på verdensranglisten. 

- Der er ingen tvivl om, at Hvidovre er et tophold. Det er fedt, når der kommer nye hold med ambitioner. Det skærper konkurrencen, og jeg er overbevist om, at der bliver en tæt og spændende kamp i Arena Nord, udtaler VEB's cheftræner, Allan Kolbro Nielsen.

VEB vandt det danske mesterskab 6. maj, og har de sidste fire år spillet blandt topholdene i Badmintonligaen

Der vil være gratis entré i Arena Nord, hvor en særlig hyldest til holdet finder sted fra klokken 16.15 til 17.15. 

Omkring 1.000 mennesker har desuden tilmeldt sig fællesspisningen.

VEB inden premiere Foto: Vendsyssel Elite Badminton

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden