Nyheder

Vejarbejde på motorvej E45

I dag, lørdag, begynder Vejdirektoratet et større vejarbejde på E45 Nordjyske Motorvej ved Nørresundby. Det har Vejdirektoratet tidligere på ugen oplyst i en pressemeddelelse.

De berørte frakørsler er 21 Nørresundby N (Sundsholmen) og 22 Nørresundby C (Borgmestersvinget).

Der skal udskiftes asfalt i begge retninger, men der bliver arbejdet i én retning ad gangen, og når der arbejdes, bliver trafikken ført over i modsatte spor. I dagtimerne er der åbent for trafik i begge retninger.

Ramperne vil være spærrede i den vejside, hvor der bliver arbejdet, og ramperne kan derudover også være spærrede i andre perioder. Trafikanterne vil blive henvist til andre frakørsler, når en rampe er spærret.

Da det er nødvendigt at lave overføringen af trafikken syd for Limfjordstunnelen, bliver begge retninger på 23 Aalborg N (Kridtsvinget) også berørt af spærringerne.

Arbejdet strækker sig over cirka to uger og vil blive udført i aften- og nattetimerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden