Vendsyssel FF henter to forstærkninger i Colombia
Vendsyssel FF har styrket truppen i fodboldens 2. division med to colombianske spillere: 21-årige Juan Avendaño og 22-årige Sebastian Vasquez. Det fremgår af en pressemeddelelse torsdag.
- Juan og Sebastian er to hårdtarbejdende spillere, som vil være med til at forøge konkurrencesituationen i klubben. Begge spillere er kommet til Vendsyssel FF via vores stærke netværk i Colombia, og som vi glæder os til at følge i den kommende tid. Når man kommer fra en anden fodboldkultur, kræver det naturligt nok lidt tid at vænne sig til en ny spillestil, men det er en proces, som vi efter deres prøvetræninger, er helt trygge ved, at de nok skal komme godt igennem, siger sportschef Jens Hammer Sørensen.
Både Juan Avendaño og Sebastian Vasquez kan få deres officielle debut for Vendsyssel FF, når FC Helsingør gæster Nord Energi Arena på søndag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.