Vil nedlægge sikringsrum i Løgstør
Skulle Danmark blive ramt af luftangreb, ville kun fire ud af ti nordjyder kunne få plads i et sikrings- eller beskyttelsesrum.
Og så sent som i marts meldte regeringen ud, at man skulle undersøge tilstanden på rummene rundt om i landet.
Men nu ser der ud til at blive endnu færre pladser i Løgstør.
I forbindelse med opbyggelsen af et nyt Læge- og Sundhedshus, har Sundhedsudvalget i Vesthimmerlands Kommune nemlig indstillet til, at man nedlægger sikringsrummet, der allerede er i bygningen. Det fremgår af referatet fra udvalgets møde 4. juni.
Loftet på sikringsrummet skal nedtages for at give plads til en gårdhave, så der kan komme dagslys ind i de nye konsultationslokaler for at overholde regler fra Arbejdstilsynet. Derfor mener bygherrerådgiveren, at projektet skal revurderes, medmindre sikringsrummet nedlægges.
Sagen er endnu ikke blevet fremlagt for byrådet, men kommunens Teknik- og Miljøudvalg har også indstillet til at sikringsrummet nedlægges.
Begge udvalg bemærker, at Byrådet skal drøfte beskyttelses- og sikringsrum.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.