Vognmænd skulle for Retten i Aalborg: Nu er sagerne tilbagekaldt
De skulle have været for en dommer ved Retten i Aalborg på fredag, men onsdag eftermiddag har anklagemyndigheden tilbagekaldt de fire første straffesager mod vognmænd for ubetalte vejafgiftsbøder.
Det skriver brancheorganisationen ITD - International Transport Danmark - i en pressemeddelelse.
Ifølge Ritzau anses sagerne for at være principielle, og vognmændene mener, at de har været i god tro. De siger, at der er tale om fejl i registreringerne.
ITD har gennem længere tid kritiseret, at straffesagerne overhovedet blev sat i kalenderen, før lovligheden af vejafgiftens bødepraksis er afgjort ved EU-domstolen.
Organisationen har stævnet Skatteministeriet og Transportministeriet for brud på EU’s proportionalitetsprincip, fordi alle vejafgiftsbøder udstedes med en fast sats – 4.500 kroner og siden 1. juli 2025 9.000 kroner – uanset den påståede forseelses karakter.
ITD repræsenterer tre ud af de fire vognmænd, der fredag skulle have været for en dommer.
Selvom ITD længe har givet udtryk for, at man ser det som ressourcespild at føre sagerne, før de har været forbi EU-domstolen, er man langt fra tilfreds med timingen:
- Anklagemyndigheden kommer frem til konklusionen om udsættelse i absolut sidste øjeblik. Det er fuldstændig hensynsløst, at man tvinger de pågældende vognmænd til at bruge dyrebar tid og ressourcer på forberedelsen til sagerne – og derefter tilbagekalder sagerne på ubestemt tid, siger ITD’s direktør, Stefan K. Schou.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.